Skrevet af Tommy Boisen, Engumvej 23
Bredal 7120 Vejle Ø.
Mine oplevelser med LYSKEBROK og
operation.
Efter en gang tidligere at være opereret for lyskebrok i venstre
side
for 1 1/2 år siden, begyndte det at være galt i den anden
side her
inden sommerferien 2011, hvor jeg besluttede at vente med en evt.
operation
til sidst i november.
Brok er underligt, for nogle gange gør det forbandet ondt, og
ofte
mærkes der ikke noget til det. Det værste for mig var at
stå stille og
snakke, hvorefter det hurtigt pressede nedad og begyndte at gøre
ondt. Jeg kaldte det for Messe-brok, for at stå på messe og
samtale med folk, blev ret hurtigt smerteligt, og jeg måtte
sætte mig på en stol.
Jeg har kunnet løbetræne uden problemer det meste af
tiden, og arbejde i haven hvis bare jeg holdt mig i gang, men jeg
kunne godt mærke at det strammede mere til, som tiden gik, og mit
sidste løb var d. 5/9, hvor jeg måtte opgive p.g.a.
broksmerter.
Jeg kontaktede min læge, som lavede en henvisning til Vejle
Sygehus.
Da jeg havde henvisningen kontaktede jeg min sundhedsforsikring hos
TRYG, som skal have megen ros for hurtig betjening og afgørelse,
Privathospitalet Mølholm blev kontaktet, og jeg fik en hurtig
tid til
forundersøgelse d. 14/9-2011.
Der var ingen tvivl om at det var brok, og med god hjælp fra
hospitalet
og velvilje fra Tryg Forsikring, fik jeg en tid næste dag d.
15/9-2011
kl. 12:45.
Jeg var der til tiden, og fik en seng og en snak med såvel
sygeplejerske, narkoselæge og operationslæge.
Torsdag d. 15/9-2011:
Operationen foregik kl. 13:00, og min kone hentede mig 17:15.
Aftenen blev tilbragt i den gode lænestol, med valgaftens TV til
over
midnat.
Et par panodiler blev indtaget, og natten forløb uden problemer,
vågen
et par gange, og ud og tisse.
Fredag d. 16/9-2011: Morgenen
var hyggelig, Lone var hjemme, men jeg kunne godt mærke
at
det ikke var så let at stå ud af sengen som jeg havde
forventet, idet det smertestillende var ved at aftage,
Heldigvis var Lone hjemme og til stede, da jeg gik ud på
badeværelset, idet jeg pludselig følte kvalme og blev
svimmel.
Jeg nåede lige at sige til Lone at jeg ville sætte mig
på toilettet fordi jeg var ved at besvime, og som Lone
fortæller satte jeg mig ned, og væltede straks over mod
væggen, hvorefter jeg blev helt slap.
Lone fik mig bakset ned på gulvet, og med den vejrtrækning
og de lyde jeg afgav, var hun naturligvis meget bekymret, men efter 1/2
til 1 minut fik
hun liv i mig, og jeg kunne gå ind i sengen igen.
Jeg fik noget at spise, og noget smertestillende. Op af dagen gik det
meget bedre, idet jeg tog det smertestillende som foreskrevet.
Lørdag d. 17/9-2011: Nu
her to dage
efter føler jeg mig godt tilpas, og mærker fremskridt hele
tiden. Jeg kan rejse mig fra sengen uden at hæve
hovedgærdet først, og jeg er netop begyndt at tage trin
med hver fod på vores kældertrappe - vi har
soveværelse og bad i kælderen. Pilleplanen med Panodiler og
Ibuprofen følges, og det er
absolut til at holde ud. vi fik gæster om eftermiddagen, hvor jeg
vovede at drikke to øl, og til aften var der lækker middag
med to glas rødvin, og det gik så godt at jeg valgte ikke
at tage smertestillende kl. 23:00.
Søndag d. 18/9-2011:
Herlig morgenstund, hvor de reelle følelser var tilbage i
såret, men absolut til at holde ud, så jeg valgte at
fortsætte uden smertestillende. Skiftede plasteret, og det
så rigtig fint ud, næsten uden udsivninger. nu er det
middag, og jeg har det rigtig godt med at jeg er opereret, og venter
bare på at jeg i løbet af de kommende uger vil blive bedre
og bedre, og om 4 uger er det campingferie i Alsace i uge 42, hvorefter
jeg forventer at være helt klar til livets udfordringer.
Mandag d. 19/9-2011: Det
går fint helt uden smertestillende, men jeg kan mærke at
jeg skal variere mine stillinger. At sidde på kontorstolen og
stå op for længe, kan godt mærkes, så jeg
må lige op i den gode lænestol en gang imellem. Ellers er
jeg klar til forsigtigt at starte på arbejde i morgen tirsdag,
uden
at lave noget fysisk ;-)
-------------------------------------------------------------
Jeg vil gerne sige tak til min
læge for at henvisningen blev
lavet straks jeg ønskede den, og til min sundhedsforsikring hos
Tryg Forsikring for ualmindelig hurtig sagsbehandling, og ikke mindst
til Privathospitalet Mølholm, hvor Poul Gjøde igen
opererede mig til UG.
Der skal også være en tak til det
søde personale, og de herlige sygeplejesker som lovede at passe
på mig i de forholdsvis få timer jeg var på
hospitalet.
Ros til mig selv: En del af
årsagen til at det er gået forholdsvis let - tror jeg selv,
skyldes at jeg de sidste 15 år har morgen-svømmet 1500
meter 3 gange om ugen i Hedensted Svømmehal, samtidig med at jeg
har løbet aktivt i mange år, og så skader det nok
ikke, at jeg aldrig har røget, men jeg indrømmer at jeg
godt har kunnet lide at løfte tunge ting, ikke mindst når
der skulle fældes træer i Grejsdalen, hvor jeg nok har
slæbt på rigelig store kævler, hvilket helt sikkert
ikke er godt hvis man er disponeret for brok.
Her ses såret fredag sidst på dagen, med de 10 clips der
skal fjernes efter 10 dage.
Det gamle ar er næsten ikke til at se i dag, og mon ikke dette
bliver ligeså flot.
Tommy Boisen.
Sidste gang jeg blev opereret i
den anden side var d. 22/4-2010, og det
forløb også helt perfekt, med operation torsdag, og den
efterfølgende tirsdag var jeg på arbejde - let
skrivebordsarbejde, men jeg var der hele dagen. Jeg havde godt nok
fået at vide at jeg ikke måtte, men efter 5 uger d. 8. maj
1999 var der Lillebælt halvmarathon 21,2 km., hvor jeg besluttede
at
deltage, ud fra devisen - gør det ondt, stopper jeg - men jeg
gennemførte i tiden 1:58:14, og har ikke siden haft problemer
med den operation.
Dette er skrevet til information
for andre i samme situation, for at fremme forståelsen og
måske gøre beslutningen lettere omkring brok problemer.
Venlig hilsen
Tommy Boisen
Er der kommentarer, eller
notater som savnes - send mig en mail.
e.mail: tommy@tommytot.dk
