DCU Sensommertur Italien/Sicilien - 27. august til 26. september 2022.T.Mac. update 23/10-2022.
Total fra d. 23/8 til d. 3/10-2022. 41 overnatninger og 5.859 Km.

Lone & Tommy Boisen - e.mail: tommy@tommytot.dk - Tlf. 40300756. -
Stien 6. 7100 Vejle.
---------------------------------
- - Dette blev ca. ruten vi gennemførte på turen. - Link til opfølgnings siden - KLIK _

Dag 1: Tirsdag d. 23/8-2022: 577 km. Kassel Camping. Så er vi afsted hjemme fra 9:00, og det gik rigtig fint i trafikken, med et par ubetydelige småkøer. Frokost og kaffe undervejs, og tanket Diesel 81,93 L. á 1.969 ialt 161,32€ ( Kr. 1.218,-)
Overnatning på Kassel Camping- & Wohnmobilplatz    https://www.campingplatz-kassel.de/    Fin med nye og gamle faciliteter.


Dag 2: 605 km. (1.182 km.) Camping Völs. Trafikken gled fint med få køer. Vi kørte omkring stellpladsen i Füssen, men valgte at køre videre til Camping Völs som vi  kender, med herligt Pizzaria Stigger.
Mødte et hold Ole & Lissi fra Aarup på rasteplads, og de kom til Völs, hvor endnu et hold var ankommet Poul Erik & Lene (Molle) fra Snoghøj Fredericia.

Dag 3: 230 km. (1.412 km.) Gardasøen i det flotteste vejr, på vores lille perle Camping Martora. Her oser af ferie, og desværre må vi nøjes med een dag, da alt er optaget fredag. Fuld nydelse med stranddag, flere gange i søen, og ikke mindst Is bilen som har verdens bedste hjemmelavede is. Cykeltur til Malcesine, og Spaghetti Bolognese på restaurant Capri, og aftenhygge ved vognen, med endnu en tur i søen efter mørkets frembrud. Smuk udsigt til Limone, og Martoras nymalede bygning med Martora 63 anniversari.

Dag 4: 397 Km. (1.809 km.) Ankommer til Camping Viareggio. Fin tur ned over Verona, Modena, Parma, La Spezia til Viareggio. Vi er nu ankommet til campingpladsen, hvor vi i morgen bliver 50 enheder, som deltager på turen til Sicilien. Pladsen her er typisk Italiensk, med små pladser, meget lidt græs, og støv overalt. Var lige et smut forbi stranden 1,5 km herfra, og det er ikke den slags strande vi er vant til. Betalingsområde med mange parasoller, og en strand til fri afbenyttelse. Tror vi prøver poolen en af dagene, selv om det koster lidt. Tror at de 30 vogne allerede er ankommet her dagen før mødetid, så vi har hilst på en hel del deltagere. Jørgen & Anette fra Fredericia er nabo bag ved bilen.

Dag 5: Lørdag d. 27/8-2022. Viareggio Camping. Officiel ankomst dag. Stille dag med cykeltur til byen. En vældig fin by med flere strøg, og lang strandpromenade, hvor vi fik en øl og kaffe. Standerhejsning på pladsen og hygge med de mange deltagere, hvoraf de fleste var ankommet.

Dag 6: Søndag. Viareggio. Slapper dag, cykeltur til stranden, som overraskede positivt med sandstrand, skønt badevand (jeg var i vandet 3 gange), og betalingsstrand ved siden af, hvor vi fik øl og kaffe. Langbord med fællesspisning, og det var hyggeligt med næsten alle deltagere.

Dag 7: Mandag. Bustur til Carrera med ca. 70.000 indbyggere, og byen havde lige været udsat for storm, som havde sat sit præg med mange væltede træer, den værste storm i mands minde, så godt vi ikke kom en uge tidligere. Turen var en rigtig god oplevelse, med en fantastisk veltalende og snakkesalig guide. Først lidt fritid i byen, og dernæst rundvisning i det gamle kvarter, og en dejlig frokost på restaurant, med vin, og jeg fik en Grappa. Dernæst blev vi kørt til et forarbejdningsanlæg for Marmor, hvor vi fik forklaringer på forskellige kvaliteter, og så hvordan marmoren blev forarbejdet og finpudset. Dernæst med bussen op til Marmorbruddet Carrara, hvor vi efterfølgende blev kørt i JEEP helt op på bjerget, hvor udvindingen foregår med diamant skæremaskiner i stykker op til 50 tons, som det tungeste der kan transporteres med lastbiler ned ad bjerget. Vildt imponerende sted, og selv om de gik hårdt til den, er der stadig marmor nok til et par generationer mere. Hjemme godt 18:00 til kold øl, let aftensmad, og en kold duche. Hvor er livet dog herligt ;-)

Dag 8: Tirsdag. Hjemmedag, med tur til stranden endnu en gang med skønt vand, og kaffe & øl i strandcafeen.

Dag 9: Onsdag. Bustur til Cinque Terre. Afgang med bus 07:30 til La Specia, hvor vi gik igennem byen til banegården, for at køre til første destination Manarola, et smukt sted med byen isoleret ud imod stranden. Derefter toget til Vernazza, en anden smuk by af de 5, med en usædvanlig gammel kirke yderst på klippen. Videre med tog til Monterosso, hvor vi spiste lokalt på Ristorante La Cambusa, og gik rundt på egen hånd. Derefter sejltur med stor turbåd, forbi de 5 byer, og ind til Portovenere, hvor vi havde tid på egen hånd med dejlig is, og en havn med spændende både. Derefter videre med båd tilbage til La Specia med stor havn, hvor bl.a. een af verdens største krydstogts skibe Wonder Seas fra 2022 lå til kaj. Med bus tilbage til pladsen klokken 18:30, godt trætte efter en lang dag med mange spændende indtryk.

Dag 10: Torsdag d. 1/9-2022. Flytte dag til ny plads ved en ret stor sø Camping Baddiaccia - KLIK - hvor vi bliver i fire dage. Turen gik ned over Pisa, som vi har set tidligere, og da vi ingen parkering kunne finde, kørte vi videre ad de små veje, men valgte at køre på motorvej resten af vejen. Vi landede lige på pladsen, og så stod det ned i stænger med regn, men efter lidt tid stilnede det af, og eftermiddagen blev helt fin. Dejlig plads med masser af træer og ingen græs, men rigtig fine faciliteter, og lidt svagt internet. Derfor sidder jeg i caféen og surfer med fin forbindelse for at skrive dette.

Dag 11: Fredag. Tidligt med bussen 7:30 på herlig tur til Sienna, hvor vi fik en veritabel rundvisning, og byens historie. Rådhuset Pubblico Palace er inspireret af vores rådhus i København, og kirker og den store katedral Duomo di Siena fra det 12´århundrede, meget spændende, og god mad på Piazza del Campo pladsen, og efterfølgende besøg i San Gimignano med endnu en gang gamle bygningsværker. endnu en fantastisk dag på turen.

Dag 12 og 13: lørdag/søndag til egen disposition. Lørdag med omskifteligt vejr, og et dyp i poolen, samt fællesspisning til aften. Søndag tidligt oppe og lille løbetur på 13 km., hygge på pladsen, og en herlig cykeltur ind til Castiglione del Lago. En hyggelig by med borgmur, den gamle Santa Maria Maddalena kirke, og liv på toppen i strøget, og et par supermarkeder, Lidl og Gala Superstore, hvor vi provianterede, og GRAPPA blev indkøbt til gode priser á 7,98 euro. Endnu en tur i poolen i skønt vejr. Grillkylling på rotisseri til en herlig aften med vin, Grappa hos naboen, og hygge. Et par dejlige dage, hvor der blev hygget og kørt ture på egen hånd af de mange deltagere.
Trasimeno søen vi ligger ved er Italiens 4 største sø, og den var flot at se inde fra byen.

Dag 14: Mandag d. 5/9-22 Heldags bustur til Perugia og Asissi - Perugia imponerer som Umbriens hovedstad med bygningsdele 2200 år tilbage, da Rom bare var en lille landsby. Den gamle borgdel/by under byen, og spændende arkitektur med Fontana Maggiore , Katedralen og Palazzo dei Priori . Vi blev guidet og så flotte udsigter, og spiste frokost, inden turen gik til Assisi hvor vi igen fik en veritabel rundvisning i den smukke gamle by på bjergsiden og et gammelt kloster Basilica di San Francesco . Endnu en herlig dag med mange gode indtryk.

Dag 15: Tirsdag flyttedag 179 km.  til Camping Village Flaminio Rom. Pladsen er een af de bedste på turen, med skøn pool og fine faciliteter. Vi var hurtigt på plads, og nåede en tur i poolen, hvor Lone hurtigt var i det skønne lune vand. Standerhejsning i det fineste vejr, og der blev hygget så meget igennem hele aftenen med vores naboer, som ligger helt tæt på. En dejlig flyttedag, og nu glæder vi os til at se ROM.

Dag 16: - Halvdags bustur til Rom - 3 timer i bus rundt i byen og se de mange attraktioner, og det eneste sted vi var af bussen, var ved Circus Maximus, en gammel hippodrom, hvor der bl. a. afvikles hestevæddeløb. Vi var også forbi Vatikanet med Peterskirken, og flere gamle ruiner og kirker. Imponerende at vi kunne komme rundt med de to store busser i trafikken og smalle gader. Vi tager revance i morgen, hvor vi tager toget ind til byen.

Dag 17 og 18 Torsdag/Fredag til egen disposition: Regn TORSDAG formiddag, hvorefter vejret blev fint, valgte vi at tage til byen med Hans & Merete.  Først toget ind til Piazza Popolo fra middelalderen, renoveret 1816, med de to tvillinge kirker, og den 24 meter høje obelisk på 235 tons . Videre gennem byen til Piazza Navona, tidligere arena plads fra det 1. århundrede e.Kr. med et klassisk springvand, gadekunstnere og barer. Dernæst imponerende Pantheon ved Piazza Della Rotonde, oprindelig opført som et antikt romersk tempel i 120 e.Kr. under kejser Hadrian, men har siden starten af 600-tallet været i brug som kirke. En imponerende kuppel med åben kig i toppen. Derudover en hel del kirker, og ikke mindst Santuario della Santa Casa di Loreto  på Kapitol højen. Dernæst rundt i byen forbi den spanske trappe, og den smukke fontæne. FREDAG igen til byen, hvor vi var 9 på tur, og her blev igen travet igennem, med start ved Peters Kirken Vatikanet, som imponerer vildt og inderligt med sin størrelse ot arkitektur i Marmor og guld, nærmest ubeskrivelig. Videre forbi en gammel borg, og til den smukke Trevi fontæne fra 1732, Trajans Søjle et imponerende værk, med fortælling rundt og hele vejen op, og videre til den Spanske trappe, hvor vi entrerede de 150 marmor trin op til kirken. Kaffe på HC Andersens stamcafé Caffé Greco, hvor vi fik meget dyr kaffe i de fineste faciliteter med tanker til den gamle skribent. Et par imponerende dage, helt uforglemmelige, og vi kommer meget gerne tilbage for at opleve byen, og se mere. Fælles aftenmiddag i Campingpladsens restaurant. (Jeg har helt sikkert ikke det hele med, og supplerer, hvis der dukker mere op.)

Dag 19: Flyttedag fra Rom til syd for Napoli 313 km. Camping Villaggio dei Pini, med meget trafik, og nu ændrer omgivelserne sig med bjerge og dårlig vedligeholdt kyststrækning. Campingpladsen er bob bob, men stranden løfter stedet til højere lag, så vi klarer nok de seks dage her, med et par udflugter, og den skønne strand. Det er en udfordring med 50 vogne som ankommer til pladsen, men når aftenen rinder, er alle glade. Det var så lige i dag til aften, at Lone tog en positiv Corona Test.

Dag 20: Dagen til egen disposition- Middag på campingpladsen - Lone har fået Corona, og jeg har ondt i halsen, Lone formiddag på Stranden, og jeg hygge med Maccen, og nu er jeg også testet positiv. Vi fik lov at hente maden hjem, og der var skinke med Mozarella, Lasagne og ikke mindre end seks kager, så vi led ingen nød. Vi vælger ikke at tage med på turen til Napoli og Vesuv i morgen mandag for ikke at smitte nogen, og håber bare vi er klar onsdag hvor det er Pompai turen går til.

Dag 21: Mandag d. 12/9-22. Vi valgte turen til Napoli og Vesuv fra, og det var rigtig godt for krop og sjæl. Loneś første symptomfri dag, og jeg har kun lidt i halsen, og her til aften er jeg nærmest også symptomfri. Alt ialt en hyggelig dag, med lang formiddag ved stranden, hvor vi kan se over til hele Amalfi kysten, samt lille gåtur og bare hygge med is og Lones gode mad. Tænker vi er helt klar til næste udflugt på onsdag.

Dag 22: Herlig morgenstund på pladsen, startende med en lille løbetur 10 km. omkring Paestum med tre vel bevarede templer tilbage fra 300 tallet, og ringmuren, samt en del rester fra de gamle bygninger. Morgenhygge og cykeltur til byen Agropoli som svirrede af liv og handel. Hyggelig strandcafé som vi besøgte både ud og hjem, og eftermiddagen ved stranden, hvor vandet fristede adskillige gange med de ca. 28 grader - Paestum er en gammel græsk by i Italien. Da byen i 600-tallet før vores tidsregning blev grundlagt af græske kolonister, hed den Poseidonia, opkaldt efter den græske gud Poseidon. Paestum er kun 2,5 km. fra campingpladsen. Coronaen var mild ved os begge, og umiddelbart er vi så godt på vej uden symptomer, at vi forsigtigt blander os med deltagerne, og er klar til morgendagens bustur til Pompai.

Dag 23: Heldags bustur til Pompei. En imponerende by, hvor de ældste spor af bebyggelse går tilbage til 600 tallet f.v.t, og som blev begravet ved Vesuvs udbrud år 79 for mere end 2.100 år siden, og ligge fuldstændig tildækket indtil 1748 hvor de første udgravninger fandt sted, og mere systematisk i 1861, for i dag "kun" at være udgravet 2/3 dele. Pompei har været et større samfund med bymur, og masser af bygninger, med gader og stræder, butikker og mad steder. Forstår godt at den er med på Unescos kulturarv liste. Derefter en lille slentretur og frokost i byen, inden bussen kørte tilbage, og så var der tid til endnu en tur til stranden.
Ekstra link om Pompei: - https://denstoredanske.lex.dk/Pompeji  -

Dag 24: Torsdag d. 15/9-22 : Til egen disposition, og fælles spisning ved restauranten 18:00. Cykeltur til Capaccio Scalo hvor vi mødte Hans og Merete, og der skulle være marked i byen, men det eneste marked vi fandt, var et grøntsagsmarked. Derfor blev det bare en øl ved stranden og hjem på pladsen igen. Fælles spisningen gik forrygende med musik af tur lederen John og Hans Henrik Enger. Vi fik Pizza lavet i ovn med brænde, og der blev hygget igennen og snakket på kryds og tværs.

Dag 25: Fredag d. 16/9-22 : 383 km. Vi valgte at køre en dag før de andre, sammen med Jørgen og Anette, for at besøge endnu en by Tropea, og overnatte på Camping Marina Dell´Isola inden vi alle mødes igen lørdag. Campingpladsen er støvet og overdækket med træer og stof, og ikke specielt god, andet til en overnatning. Tropea overrasker med sin flotte beliggenhed, og byen på toppen, og havnen for neden, og vi spiste oppe i byen til aften. Flotte udsigter, og vi kan se ud til vulkanen Stromboli.

Dag 26: 41 km. (2.947) videre til Villagio Camping Mimosa. Vild tur med smalle veje, stigninger i 1´gear, skarpe sving hullede veje med meget bevoksning, og det lykkedes at køre "fast" i en by gyde, hvor vi var tæt på det hele. Bakke ud og op af stejl bakke og ind midt på torvet. Pyha 41 km. på 2 timer. Vi var blandt de første som kom ind på campingpladsen som ligger tæt på et brusende hav med kæmpe bølger, som det ikke er ansvarligt at bade i. her er dog også pool. Ellers OK og typisk italiensk plads. vi har nu kørt 2.947 km. ialt.

Dag 27. Til egen disposition - Middag på campingpladsen, og sikken en dejlig middag, med Pasta, kød, og Tiramisu, og Cappuccino, og kaffelikør m.m. Nok den bedste middag på turen. Et par gange i poolen, og kigget misundeligt på de store bølger i havet, men ansvarligheden afholdt mig fra at hobbe i, selv om der var to (nok tyskere) som gjorde det.

Dag 28: Mandag d. 19/8-22 Afgang til Sicilien Camping La Focetta Sicula - Vi er grp. 3 som skal med færgen 12:40. det var ikke uden problemer, men vi kom over og landede på pladsen efter nogle forsinkelser, idet vi måtte igennem Messina, for at undgå npoget brand ved motorvejen. vi ankom hen på eftermiddagen, og holdt i kø et par timer, inden vi blev ledt på plads. en herlig plads lige ud til vandet, og det var rigtig fint.

Dag 29: Efter en dejlig morgen løbetur op til borgen, viste det sig at pladsen ud til vandet, indebar en del vind og nådesløs sol, hvorfor vi flyttede et par gange, inden vi fik en plads med skygge, ingen vind, og næsten ingen udsigt, men i et vænge med hyggelige mennesker. Dejlig dag ved stranden, og vi havde aftalt med Molle og Poul Erik at spise sammen hos dem, med splittet mørbrad, med fyld, og skinke omslag. Det blev en skøn middag med Melon med skinke, Mørbrad og tomat-salat, bønner, og salat, og en dessert af IS, og Limoncello og Grappa. Derefter blev de sidste dråber grappa nydt med genboen Hans og Merete, imens Lone var kravlet i seng.

Dag 30 21/9-22: - Bustur til Vulkanen Etna på en lidt skyet dag. Imponerende at busserne kan køre op i 2000 meters højde, af små snirklede veje. Vi havde en dansk guide Grethe Jørgensen i vores bus, og hun fortalte lifligt om faunaen, og Etnaś historie og tilstand. Den videre tur gik med kabel gondoler, og dernæst med bjergbusser op til godt 2.700 meters højde. Desværre var sigtbarheden ikke den bedste, men vi nød at være i det og se hvad vi nu kunne. Derefter ned med kabelbanen igen, og frokost med 3 retter og vin 😋. Sigtbarheden var bedre nede ved Crater Silvestri, hvor vi kunne kigge ned, og fornemme hvilke kræfter som har været i spil. Endnu en dejlig dag med nye indtryk, og nu nydes roen hjemme på campingpladsen.

Dag 31: Torsdag d. 22/9 - Vinsmagning hos Cantina Nicosia - Herlig dag, hvor turen til vineriet Nicosia på kanten af Etna startede 14:30. Klokken er nu 18:20 og bussen venter stadig på at der handles færdigt, og den anden bus blev skadet, og er endnu ikke dukket op. Der blev ikke sparet på smagningen, og vi købte hvid og rød og en Grappa, så alt ialt en rigtig hyggelig dag 🍷🍾🥂 - Det viste sig at der skulle en ny bus til, og vi var først hjemme klokken 21:00.

Dag 32: - Bustur til Syracuse - en fantastisk by med Neapolis - Ikonisk, stor naturpark med et teater fra det antikke Grækenland, kirke, grotter og andre romerske relikvier. , og Archimedes pladsen, Catedral De Siracuso, hvor der tilfældigvis lige var bryllup,  Apollon Templet Siracuso, hvor der oprindeligt var 6 x 17 søjler, og Grethe Jørgen som guide. En imponerende rundvisning og tilbageblik 480 år før KF.

Dag 33: Til egen disposition, med lidt indkøb i byen, og formiddags strandtur hygge, og fælles spisning i Rabalderstræde, og det var en dejlig lun aften, med bølgernes susen i baggrunden, Uha det er et godt selskab vi er kommet i.  👍🚍🧐

Dag 34 Søndag d. 25/9-2022: Sidste hele dag, med standerstrygning og fælles spisning, med Catering på pladsen af Appa Messina, og det endte ud med lokal siciliansk buffet, serveret på tallerken, med vin og vand. Et udmærket og anderledes måltid, hvor vi havde langborde og hyggede med musikanter arrangeret af campingmutter. En dejlig dag efter fire uger sammen med alle deltagerne, og så går det stille og roligt opad fra i morgen.

Afslutning på 4 uger sammen med nogle fantastiske par, som har valgt at tage med på denne utroligt spændende tur.
-------
Dag 35 Mandag d. 26/9-2022: Afrejse og hjemtur, Hvor vi valgte at køre til Bari og overnatte, men det ene sted IPark24h var elendigt og det andet sted Camping Della Repubblica eksisterede ikke, hvorefter vi valgte at køre videre til en rigtig campingplads. Da vi så kom op på motorvejen, kørte vi lige ud bag ved Hans & Merete, hvorefter vi valgte at køre efter dem, først til en lukket plads, og videre til denne fine plads La Batteria Camping, hvor vi hyggede og spiste på restauranten, og for lidt siden tog jeg et par imponerende billeder af stranden nærmest i totalt mørke.

Dag 36: Videre fra La Batteria nordpå til San Marino, hvor vi kørte helt op til P10 parking, hvor autocampere kan holde og overnatte. Byen blev besigtiget til fods, og der blæste en hel del kold vind, som vi trodsede alt imens vi tjekkede de fleste gader og spændende butikker og bygninger, og ikke mindst Il Plazzo del Governo og La Rocca tårnet. Pizza øverst oppe, og så var vi tjenlige til at køre ned igen, hvor vi ringede til Hans & Merete, som var på Campeggio Adria Riccione som var åben, og da vi ankom var der endnu et par fra turen Jørgen og Anette.

Dag 37: Køreturen gik perfekt med kun 280 km. og ialt 4.435 km. til den kommunale Campimgplads Campeggio Communale ved Lazise - ALT OPTAGET, og Camping Du Parc havde kun en plads ledig, så vi valgte Camping La Quercia ved Lazise Gardasøen. Skøn plads med liv og flere pools, og meget fine faciliteter. Cykeltur til lidt handel, og eftenhygge med egen Grill kylling på Weberen. Vi bliver nok her nogle dagem selv om der er varslet noget regn.

Dag 38: Torsdag d. 29. Formiddagstur til Lazise, og et kraftigt regnskyl på pladsen, hvor Hans & Merete ankom, og ellers bare hygge på La Quercia.
Dag 39: Fredag d. 30. Formiddagstur til Lazise sammen med Hans & Merete, kaffe og is, og igen regn da vi kom hjem til pladsen.

Dag 40: Lørdag d. 1/10-2022. Løbetur fra morgenstunden. Sidder her og tænker tilbage på en fantastisk oplevelsesrig tur, og nyder den sidste dag her på campingpladsen La Quercia ved Lazise. Endelig fik vi sol, og var i poolen, og hyggede i eftermiddag sammen med Hans & Merete, og sammen gik vi ind til byen for at spise, og opleve det skønne Lazise i aftenbelysningens skær. I morgen søndag går turen hjemad med et par overnatninger undervejs.

Dag 41: 592 km. Turen fra Lazise gik glidende, bortset fra lidt Kø ved Fernpass, og meget regnvejr. Vi valgte at køre til Rothenburg ob der Tauber. -  Camping Tauberromatik havde alt optaget skiltet ude, da en del pladser var for våde, men vi fik en rigtig fin plads på asfalt, med vand og el, og tæt på den nyrenoverede sanitets bygning fra 2020, hvilket er gjort hyggeligt og meget fint og overraskende flot. Lone tryllede aftensmaden, og nu står den på TV aften, med super Wifi. Skønt sted at overnatte. Byen har vi set for nogle år siden, og kommer helt sikkert tilbage til dette skønne sted.

Dag 42: 832 km. Hjemtur fra Rothenburg ob der Tauber: Tanken var en overnatning ved Neumünster eller Rendsburg, men underligt nok var der nærmest ingen lastbiler, og det kørte bare på autopiloten hele vejen opad, med nogle pauser. Hurtig handel og mad hos Fleggaard, og vi var hjemme omkring 21:30, efter en fantastisk tur på IALT 5.859 Km., helt uden skrammer.

Historien slutter her, med en TAK til vores turledere, og alle som var med på turen.

-----------------
NB:
Dagbogen er baseret på mine egne erindringer, og der er meget mere, som jeg ikke får nedskrevet.
BILLEDER er der mange af., og jeg har grupperet dem i mapper. FILM er der også mange af,.

TRYK på linket for at se billeder og film - https://home.mycloud.com/action/share/2f8b713c-62e2-471d-ae0f-bedc264858fd -

Min opsummering fra turen, til brug på DCU standen  - Autocamper messen i Fredericia 4. - 6. november 2022 kan ses her - KLIK -


-----
NB NB: Desværre nåede vi ikke til Palermo.
Kongelig Siciliens efterkommer i Danmark.

En af mine venner fra svømmehallen, Poul-Erik Tankred Hansen, har fortalt at han har kongelige aner Tancred fra Sicilien, og jeg tænker at det er denne historie
- https://gebiao-medical.com/ru-da/wiki/Tancred,_King_of_Sicily -
Og søgning giver disse
- https://www.google.com/search?q=Sicilien+kirke+Tankred&oq=Sicilien+kirke+Tankred&aqs=chrome..69i57j33i160l2.8774j0j15&sourceid=chrome&ie=UTF-8 -

Placeringen er - Cattedrale di Palermo - og meldingen fra PE er at der er en god rødvin som hedder Tancredi - spændende og interessant historie.

------------------
Ruten nedad blev via Würzburg, Rothenburg Ob der Tauber, Ulm, Memmingen, Fûssen, Fernpas, Innsbruck, Brenner, Gardasøen  til Viareggio (1.746 km.)
Så slipper vi for Schweiz.
- -

Oprindeligt Program Sensommertur, Italien 2022, DCU 5. Kreds - 27.8. – 26.9.2022 - 6 pladser til overnatninger.

Lørdag den 27.8.
(1646 km.) reelt 1.809 km.
- Ankomst til Camping Viareggio, Via dei Comparini nr. 1 . 55049 Viareggio
https://www.campingviareggio.it/ita/ -
Standerhejsning
Søndag den 28.8.
- Velkomstmiddag på campingpladsen (ændret til næste plads). 19:00 uofficiel langbord på området ved receptionen (Leo & Kresten) egen mad og bord/stole.
Mandag den 29.8. (Ændret i forhold til oprindelig plan)
- Bustur til Marmorbruddet Carrara - Afgang 9:00 - hjemme ca. 17:00.
Tirsdag den 30.8.
- Dagen til egen disposition
Onsdag den 31.8. (Ændret i forhold til oprindelig plan)
- Heldagsudflugt til De 5 byer med bus, tog og båd incl. frokost. - Cinque Terre - Afgang 07:30 til ca. 18:00.

Torsdag den 1.9.
(212 km. / 1858 km.)
- Ankomst til Camping Badiccia, Via Pratovecchio 1, Castiglione del Lago, I-06061, Umbria (Acsi nr. 2703) (km. 1858)
- https://www.badiaccia.com/ -
Fredag den 2.9.
- Heldags bustur til Sienna og San Gimignano -
Lørdag den 3.9.
- Dagen til egen disposition
Søndag den 4.9.
- Dagen til egen disposition
Mandag den 5.9.
- Heldags bustur til Perugia og Asissi -

Tirsdag den 6.9.
(179 km. / 2037 km.)
- Ankomst til Camping Flaminio, Via Flaminia Nuova, 821, Roma, I-00189, Lazio (Acsi nr. 2726) (km. 2054)
- https://www.villageflaminio.com/ -
Onsdag den 7.9.
- Halvdags bustur til Rom -
Torsdag den 8.9.
- Dagen til egen disposition
Fredag den 9.9.
Middag på campingpladsen

Lørdag den 10.9.
(311 km. / 2348 km.)
- Ankomst til Camping Camping Villaggio dei Pini, Via Urano 10, 84063 Licinella-Torre di (km. 2366)
-https://www.campingvillaggiodeipini.com/paestum-campeggio/index.asp - Paestum SA, Italien
Søndag den 11.9.
- Dagen til egen disposition- Middag på campingpladsen
Mandag den 12.9.
- Heldags bustur til Napoli og Vesuv -
Tirsdag den 13.9.
- Dagen til egen disposition.
Onsdag den 14.9.
- Heldags bustur til Pompei og byen ved Pompei
Torsdag den 15.9.
- Dagen til egen disposition
Fredag den 16.9.
- Dagen til egen disposition

Lørdag den 17.9
(396 km. / 3006 km.)
- Ankomst til Camping Mimosa, Loc. Mortelletto, Strada comunale San Ferdinando- (km. 2751)
- Nicotera, 89844 Nicotera (VV) - https://www.spottocamp.com/da/campsites/camping-villaggio-mimosa-nicotera-marina -
Søndag den 18.9.
- Middag på campingpladsen
Mandag den 19.9.
- Afrejse fra campingpladsen
- Sejltur til Sicilien for egen regning.

- Ankomst til Sicilien - (110 km. / 2854 km.)
- Camping La Focetta Sicula
, Contrada Siena 40, Sant`Alessio (km. 2861) Siculo/Tarormina, I-98030 Sicilien
- https://www.lafocetta.it/camping/it/ - (Acsi nr. 2802)
Tirsdag den 20.9.
- Dagen til egen disposition
Onsdag den 21.9.
- Heldags bustur til Etna
Torsdag den 22.9.
- Vinsmagning hos Cantina Nicosia -
Fredag den 23.9.
- Bustur til Syracuse
Lørdag den 24.9.
- Dagen til egen disposition
Søndag den 25.9.
- Vi tager flaget ned
- Middag på campingpladsen
Mandag den 26.9.
- Afrejse

Hjemturen foregår individuelt på egen hånd.
Vi tænker
ind over Matera - til Bari - til Pescara - Rimini / San Marino - Bologna - Neuschwanstein -

--------------------------------------
Ret til ændringer forbeholdes.
DCU tur beskrivelse - Italien - Sicilien _ DCU_2022.pdf -
DCU 5 kreds - Turledere:
Kirsten og John Sülau Jørgensen  24 24 71 74 - John e.mail: john@sulau.dk -
Anne-Birthe og Harry Christensen 20 83 60 52 - Anne-Birthe e.mail: kreds5@dcu.dk - annebirthe33@gmail.dk -

- https://www.dcu.dk/da/arrangementer/italien-sicilien -
- -
------------
Sicilien er større end den ser ud til. - Turen rundt vil være ca. 891 km.
- Vores ca. tur.>>  -


--------------------------------
Vejle - Carrara - 1.611 km.
Den arrangerede tur starter i nordItalien ved det Liguriske hav.
5 dage med 2 busture:
Marmorbruddet Carrara Museet
Cinque Terre (de 5 byer) - bus til La Specia, sejltur til Portovenere. Videre til Montorosso.
Tog til Vernassa, og videre til Riomaggiore, og tog retur til La Specia.

2. Campingplads ved Trasimino søen (IT 4´største) i Umbrien, grænsende til Toscana. - 5 døgn med to  busture.
Tur til Siena/San Gimignano - Piazza Del Campo pladsen.
Tur til Perugia - Umbriens største by - middelalderby.
Evt. Cortona og Assissi besøges på egen hånd. Samt evt. togtur på egen hånd.

3. Campingplads ved Cilento Bugten i 7 døgn. med fin strand.
Bustur til Pompei - som blev begravet år 79 af Vesuv.
Bustur til Napoli og Vesuv.

4. Messina strædet med et par overnatninger.

5. Campingplads nær Messina i 7 døgn.
Bustur til Etna, med kabelbane og køretøjer til toppen.
Bustur til Catania - Siciliens næststørste by.
Udforskning på egen hånd f.eks. Taormina med svævebane fra stranden Isola Bella.
Lipariske øer - bus og færge fra Messina på egen hånd.

-------------------
Googlet via Google Maps turen i runde tal
Km. 3.065 derned, og Km. 6.077 ved hjemkomst
v. 9 KmL = ca. 675 L diesel á 15,00 = ca. 10.000 i brændstof
Turens pris 17.850,- plus brændstof og diverse - Anslået mit alles 35.000,-

    -


----------------------------------------
Rejsebilen.dk - turbeskrivelser film - https://www.youtube.com/results?search_query=rejsebilen -

- https://rejsebilen.dk/ -

POI på hjemturen - Byer på ruten
Craco - Byen blev grundlagt i 11. århundrede under navnet "Graculum", selv om det allerede var beboet siden 8. århundrede f.Kr.. Den gamle bydel blev forladt ca. 1960 efter jordskælv
Matera - https://www.annevibekerejser.dk/destination/europa/italien/grottebyerne-sassi-ved-matera-i-syditalien/ -
Ancona -
Pesaro -
Rimini - San Marino
Bologna
Modena
Pescara - https://www.rejsertilitalien.dk/abruzzo/pescara/ - Interessant by

T.Mac. - 133_LaFocetta_underholdning6_LYD_IMG_2258.m4a -